En stor gruppe lærere anvender stadig ikke it i den faglige undervisning
lørdag, november 1st, 2008Et nylig afsluttet forskningsprojekt It, faglig læring og pædagogisk videnledelse (læs rapport) viser, at koblingen mellem it og didaktisk design er udslagsgivende i forhold til succesfuld integration af IKT i undervisningen.
“It-udviklingen i skolen [...] har været præget af pædagogisk it-integration i undervisningen, som ikke har fået det ønskede gennemslag, fordi der ikke i tilstrækkelig grad har været et fokus på it i forhold til den faglige læring” skriver Birgitte Holm Sørensen på sin blog.
Birgitte Holm Sørensen, der er forsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet, fortsætter: “Der er således behov for udvikling af modeller for innovativ faglig udvikling, hvor it og fagdidaktisk nytænkning er centrale omdrejningspunkter. Vigtige elementer i disse modeller er brugerdreven innovation og kollaboration, hvor faglærerne er aktører i den it-baserede fagdidaktiske udvikling.”
Læs mere i DPU-blog’en.


